Foldecykler til udlån uden beregning

Foreningen arbejder i øjeblikket på at fundraise midler til indkøb af foldecykler. Tanken er, at skoleklasser og almennyttige foreninger skal kunne låne cyklerne uden beregning, når de skal på geohunting rundt om Skarresø. Det smarte ved foldecyklerne er, at de ikke kræver en trailer for at transporteres, og at de derfor blandt andet også kan medtages i offentlig transport – Jyderup er nemlig en stationsby, og det er på Jyderup Præstegård, at cyklerne skal bo.

Ligeledes skal cyklerne kunne lejes for billige penge af privatpersoner eller virksomheder, som står og mangler cykler til en tur i den friske luft. Lejeindtægten skal alene gå til vedligehold af cyklerne samt driften af foreningen.

Vi er endnu kun i idefasen, men kaster os ud i realiseringen i starten af 2021.